Reaktioner på sorg

Da sorg forløber individuelt, er sorgreaktioner også vidt forskellige både i intensitet og længde.

Sorg er ikke alene følelser, men også fysiske reaktioner, ændringer i både adfærd og i tanker, også i forhold til eksistentielle spørgsmål.

Nogle efterladte oplever en række symptomer på sorg, mens andre oplever få. De mange udtryk, sorgen kan have, er oplistet her.

 

Forståelse af sorg

Sorg er et grundvilkår for mennesker og på den måde en naturlig del af livet. Lever vi længe nok, kommer vi til at opleve familiemedlemmers død, og vi kommer til at opleve sorg over at skulle afslutte vores liv sammen. Sorg er en reaktion på tab af et menneske, der har betydning i vores liv.

De seneste ti års forskning har ændret vores tidligere forståelse af sorg.

Tidligere troede vi, at sorg forløb nogenlunde ens for alle mennesker. At det var en fremadskridende proces, som alle skulle igennem.

Sorgen blev opdelt i fire sorgfaser: Chokfasen, reaktionsfasen, bearbejdningsfasen og nyorienteringsfasen.

Mennesket i sorg skulle løse flere sorgopgaver, for at komme igennem sorgen. Målet var, at den sorgramte skulle adskille eller løsrive sig fra den afdøde; sige farvel til den afdøde og goddag til et nyt liv.

At denne forståelse endnu er udbredt, kan vi høre på de udtalelser, mennesker i sorg fortæller, de bliver mødt med: ”Nu må du se at komme over det” eller ”nu må du se at komme videre!”

I dag ved vi, at sorg forløber forskelligt fra menneske til menneske. Sorg forløber ikke altid som en fremadskridende proces og i en bestemt rækkefølge.

Sorg forløber både som en indre proces: I den efterladtes tanker og følelser, og en ydre proces: Men livets helt konkrete opgaver og med de mennesker, den efterladte lever med. Og sorg fortsætter for mange efterladte, med forskellig intensitet resten af livet.

I denne nye måde at forstå sorg på bevæger sorg sig i en vekselvirkning mellem to spor. I tabs-sporet (mellem fortid og nutid), og i det genoprettende spor (mellem nutid og fremtid). Den nye måde at forstå sorg på har fået navnet ”to-sporsmodellen”.

Det tabsorienterede spor handler om at håndtere sorgens smerte og følelser, om savn, minder og længsel efter afdøde.

Det genoprettende spor handler om at håndtere den nye hverdag, hvor man som efterladt skal gøre nye ting, få nye roller og skabe sig en ny identitet.

Den efterladte skal således forholde sig til sorg på flere områder på én gang. Sorgen bevæger sig mellem de to spor hele tiden.

I det ene øjeblik vil den efterladte være optaget af sorgen og i det næste af den nye hverdag. På den måde tilpasser vi os gennem sorgen, det forandrede liv.

 

Det tabsorienterede spor

Når ægtefællen eller samleveren dør, kan det ofte i begyndelsen være svært at forstå, at tabet er endeligt. Ægtefællen er der ikke, hverken når man vågner om morgenen, eller når man går i seng om aftenen.

Når sorgen bevæger sig i det tabsorienterede spor, forsøger man som efterladt at forstå, at forholdet til den afdøde ægtefælle har ændret sig for altid, og at han eller hun aldrig kommer tilbage.

Samtidig prøver mange at finde en måde, hvorpå man kan bevare et tæt bånd til den afdøde ægtefælle.

Som efterladt har man brug for at tage sorgen bid for bid i det tempo, der er passende for lige præcis ham eller hende.

 

Det genoprettede spor

Udover at håndtere sorgens smerte, skal man som efterladt også vænne sig til alle de forandringer, som tabet fører med sig. Man skal håndtere en række nye opgaver og vænne sig til en ny identitet som enlig.

I det genoprettende spor gør man nye ting og tilegner sig nye roller. Her kan det nye bestå i en række praktiske opgaver i forbindelse med indkøb, madlavning, tøjvask, rejser, økonomi og evt. børn og deres fritidsaktiviteter.

Nogle gange kan den nye verden virke skræmmende. Andre gange oplever den efterladte, at det forandrede liv giver nye muligheder.

Muligheder for at få et ”frikvarter” fra sorgens følelser. Nogle efterladte fortæller, at de har været ude blandt venner og pludselig blevet overraskede over, at de i flere timer ikke havde tændt på den afdøde ægtefælle.

Der er både positive og negative følelser i begge spor.

 

At veksle mellem de to spor i sorg

I sorgen oplever vi tab af vores kære i fortiden og samtidig et krav om at forholde os til fremtiden.

Med sorgprocessens forløb i de to spor gør en vekselvirkning mellem det ene og det andet spor det muligt at udholde sorgen, fordi den tages bid for bid.

Der kommer sjældent et tidspunkt, hvor man kan sige: ”Nu er det overstået; nu er jeg færdig med at sørge.” Efter tab af et menneske, som har haft en stor betydning, er sorgen nogle gange i forgrunden og andre gange i baggrunden af vores tanker og følelser.

Sorgen går ikke over, og det er normalt at bliver overvældet af sorgens følelser – også mange år efter tabet eller dødsfaldet. F.eks. ved familiebegivenheder, ved højtider, ved lyden af musik, blomsterduft, gensyn med kendte fælles steder.

Både ved glædelige begivenheder og ved sørgelige begivenheder som f.eks. et nyt dødsfald i familien eller vennekredsen.

Mange mærker i den første tid udelukkende at sorgen fylder alt og oplever kun få pauser fra sorgens følelser.

Selvom sorg forløber individuelt, tilpasser de fleste efterladte sig tabet af ægtefællen ved at veksle mellem de to spor. Det er helt naturligt og nødvendigt at skifte mellem det ene og det andet spor.

Hvis sorgen bliver meget kompliceret kan det være en god idé at søge professionel hjælp enten hos egen læge, som kan henvise til f.eks. psykiater eller psykolog.

 

Reaktioner på sorg

 

1. Chok

fortvivlelse, savn, længsel, tristhed, håbløshed, tomhed og fravær af følelser, vrede og aggression, angst, depression, selvmordstanker, skyld, lettelse, hjælpeløshed, ensomhed, forladthed.

2. Fysiske reaktioner

Anspændthed, manglende energi, appetitændringer, smerter flere steder i kroppen samtidig, hovedpine, mavepine, kvalme, søvnproblemer, infektioner, hjertebanken, svimmelhed, åndenød, ændret seksuel lyst.

3. Adfærdsmæssige ændringer

Social isolation, gråd, uro, irritabilitet, hyperaktivitet, opfarenhed, sårbarhed, træthed, misbrug, undgåelse af minder.

4. Kognitive reaktioner

Nedsat koncentration og hukommelse, uvirkelighedsoplevelse, manglende beslutningsevne, grublen over fortiden, bekymret for fremtiden, bange for flere tab, selvbebrejdelser, sanseforstyrrelser, fortrængning af minder.

5. Eksistentielle reaktioner

Oplevelse af meningsløshed, identitetstab, forvirring, isolation, oplevelse af uretfærdighed, overbevisninger udfordres f.eks. tro.