Valg af gravsted

Valg af gravsted er en vigtig beslutning som ofte er taget af afdøde, hvis der er taget stilling forinden.

Når du skal vælge et gravsted, bør du overveje følgende:

  • Fredningstid og vedligeholdelse
  • Hvilken type gravsted der ønskes
  • Prisen for gravstedet

Ved en begravelse (i modsætning til bisættelse) transporteres kisten til gravstedet når ceremonien er afsluttet.

Ved bisættelse skal afdøde transporteres til krematoriet. Transporten sker ofte via bedemand, hvorefter du selv kan afhente urnen på krematoriet og herefter selv nedsætte urnen på kirkegården efter aftale med kirkekontoret.

Alle har, uanset deres forhold til eller medlemskab af folkekirken, ret til at blive begravet på en kirkegård i det sogn, hvor de boede på dødstidspunktet, eller et sogn de har en særlig tilknytning til.

De eneste, som ikke har denne ret, er medlemmer af andre trossamfund, der typisk har deres egen kirkegård i sognet, eller en særskilt sektion på kirkegården.

 

De pårørende og den afdødes sted

Et gravsted er med til at skille tingene ad, her bliver det tydeligt, at der er forskel på liv og død.

På gravstedet er de døde, og her kan man besøge sin mor, søster, ægtefælle eller bedsteforældre, og når besøget er slut, igen vende tilbage til sit liv.

Et gravsted, en grav er uanset om det er på en kirkegård eller ej et billede på den mentale tilstand af sorg.

I starten fylder sorgen det hele, men med tiden tager det levende liv over.

 

Urnegravsted

Som udgangspunkt skal et urnegravsted med plads til en urne være mindst 0,5 kvadratmeter.

Som kistegravstedet er det indhegnet og underlagt de samme regler for beplantning og vedligehold. Fredningsperioden for urnegravsted er 10 år.

 

Kistegravsted

Et kistegravsted har normalt hæk eller stensætning omkring. Som udgangspunkt vil det mindst være tre kvadratmeter, og beregnet på en enkel kistegravplads.

Kirkegårdene fastsætter den endelige størrelse i deres vedtægter. Man kan normalt selv vælge beplantning og gravsten.

Der kan også nedsættes urner på et kistegravsted. Man har pligt til at vedligeholde gravstedet, men kirkegården kan gøre det mod betaling. Fredningsperioden for et kistegravsted er 20 år.

Gravsten, bliv inspireret på Danske Stenhuggeres hjemmeside: www.danske-stenhuggerier.dk.

 

Flere typer gravsteder

Man kan frit vælge imellem flere typer af gravsteder. Hvis man i familien ikke har et familiegravsted, skal man i forbindelse med begravelsen have brugsret til et gravsted.

For at få et gravsted kontaktes kirkegårdskontoret eller den lokale kirkegårdsleder i sognet. Her fås hjælp til at finde det helt rigtige gravsted, som er ledigt.

Hver kirkegård / menighedsråd fastsætter i kirkegårdsvedtægterne de regler og rammer der gælder for kirkegården.

Her er blandt andet fastsat takster for, hvad det koster af få brugsret til et gravsted. Prisen kan variere fra kirkegård til kirkegård, ligesom prisen kan være forskellig alt efter om afdøde var medlem af folkekirken eller ej, og afhængig af om afdøde boede i den pågældende kommune.

 

Urnefællesgrav

En urnefællesgrav er kendetegnet ved, at de enkelte gravsteder ikke er afgrænset fra hinanden af hæk eller lignende.

Typisk findes disse fællesgrave i græsplæner. Man ved dog stadig hvor urnen er nedsat, og på nogle urnefællesgrave kan man også anbringe en navneplade, hvor urnen er anbragt. Reglerne står i de forskellige kirkegårdsvedtægter.

 

Askefællesgrav

Askefællesgraven er helt anonym. Den kaldes også for ”De ukendtes grav”, fordi der ikke er nogen markering af hvor den enkelte urne er nedsat.

Disse gravpladser findes ligeledes ofte i græsplæner eller i en skovgravplads.

 

Askespredning

Den afdødes aske kan blive spredt over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har tilkendegivet et ønske om det. På www.borger.dk kan du finde en blanket ”Spredning af aske over åbent hav”, som du kan udfylde og printe ud. Læg den udfyldte og underskrevne blanket sammen med dine øvrige papirer, som de efterladte får brug for.

Det er muligt at tilkendegive sit ønske om askespredning på almindeligt papir. Du skal blot sørge for at dit navn, adresse og cpr. nr. er anført på dit skriftlige ønske. Husk datering og underskrift.

Kravet om, at afdøde selv skriftligt skal have erklæret et ønske om at asken skal spredes over åbent hav, kan fraviges, hvis der ikke er tvivl om, at det var afdødes ønske. Det er begravelsesmyndigheden, der træffer afgørelse om, hvorvidt kravet om skriftlighed kan fraviges.

Askespredningen skal foregå over åbent vand, det vil sige over havet eller over større fjorde eller bugter. Det er ikke tilladt at sprede asken over en sø. Det er de efterladte, som skal sørge for at få asken spredt, og spredningen af asken skal foregå på en måde, der ikke vækker opsigt. Det er ikke tilladt at sænke urnen med aske i havet.

De tilladelser, som Kirkeministeriet har givet frem til udgangen af 2008, vil fortsat være gældende. Hvis du allerede har fået en tilladelse fra Kirkeministeriet til, at din aske til sin tid kan spredes over åbent hav, så gælder denne tilladelse stadig, og du skal ikke foretage dig yderligere.

I øvrigt henvises til Kirkeministeriets hjemmeside, Se eventuelt også den lokale kirkegårds hjemmeside.

www.km.dk/borgerinformation/doedsfald/kirkegaardsvalg

 

Skovbegravelse

Information om skovbegravelse findes her: skovbegravelse.nu