En fortælling om sorg
MÅSKE EN LILLE HJÆLP TIL SVÆRE DAGE
Den mistede melodi
– Uddrag af bogen: “Smerten ved at miste Stefan”, af Tina og Poul Erik Jensen. Lohses forlag 1997
Pludselig var den væk! Komponisten havde skabt en melodi, eller rettere den var nærmest kommet af sig selv. Han havde nok hjulpet den på vej, men den var kommet så legende let, og han havde sådan glædet sig over den. Han spillede den om morgen og aften og mange gange derimellem, og hen ad vejen rettede han lidt til på den. Det var ikke de store ændringer; bare småjusteringer som en bindebue her og der og et par punkteringer undervejs.
Af og til brast han i latter. Det var, når fingrene snublede over tangenterne – når melodien løb hurtigere end han kunne følge med. “Løber du fra mig?” udbrød han. “Bare vent, jeg skal nok få hold på dig!” Og så spillede han melodien igen.
Det var en pragtfuld melodi. Den løb så rask som forårets første smeltevand, der bryder sig vej som en kilde gennem skoven. Kluk, kluk, kluk, her kommer jeg, intet kan stoppe mig. “Den var så glad som bare barnefødder i det dugvåde græs en varm og venlig sommermorgen. Ubekymret, åben og ligefrem. Og den var så let som sommerfuglens vinge, der strejfer æbletræets spæde, lyserøde knopper. Sådan var melodien.
Men pludselig var den væk.
Komponisten bladrede alle sine noder igennem … den havde vel bare forputtet sig … men han fandt den ikke. Han satte sig ved flyglet. Han havde jo spillet den så mange gange, så han måtte vel kunne den udenad. Men han kunne ikke. Han forstod det ikke, men han måtte se det i øjnene. Melodien var væk. Han ville aldrig finde den igen. Komponisten satte sig ned og sukkede. Hvad skulle han gøre? Musik var hele hans liv, og nu var melodien væk.
Timerne, dagene og ugerne gik, og den stakkels komponist sad træt og stirede ud i luften. Han havde lavet andre fine melodier, men dem tænkte han ikke på. Nej, hjerte hang ved den ene, som han havde mistet. Kunne han dog blot finde den igen. Ja, kunne han blot få lov at spille den én gang mere … men det kunne han ikke.
Komponisten holdt sig inden døre, og de eneste lyde han hørte, var hans egne dybe suk og lyden af hans egne fodtrin, når han traskede rundt i sin stue. Men han var jo komponist, og den dag kom hvor en ny melodi ville spilles og skrives på noder. Den nye melodi mindede om den gamle og var alligevel helt anderledes.
Den kom slet ikke af sig selv, nej, komponisten måtte bruge al sin energi på at få den til at hænge ordentligt sammen. Der var så mange forfløjne toner, som skulle ledes ind på plads. Den var hverken rask som kilden, glad som barnefødderne eller let som sommerfuglevingen. Nej, den var jo inspireret af hans dybe suk og tunge sind, men smuk var den, og han spillede den gerne.
Og folk fra byen gik forbi hans vindue og udbrød: “Sikke en smuk musik. Så dyb og fyldig som kærlighed og hjerteslag. Hvilken gave han har, komponisten, at han kan spille sådan” Og komponisten spillede, skønt han fra tid til anden ikke kunne læse noderne for tårer.
Reaktioner på sorg
Sorg forløber individuelt, og der kan være mange reaktioner på sorg. Sorgreaktioner er derfor også vidt forskellige både i intensitet og længde.
Sorg er ikke alene følelser, men også fysiske reaktioner, ændringer i både adfærd og i tanker, også i forhold til eksistentielle spørgsmål.
Nogle efterladte oplever en række symptomer på sorg, mens andre oplever få. De mange udtryk, sorgen kan have, er oplistet her.
Forståelse af sorg
Sorg er et grundvilkår for mennesker og på den måde en naturlig del af livet. Lever vi længe nok, kommer vi til at opleve familiemedlemmers død, og vi kommer til at opleve sorg over at skulle afslutte vores liv sammen. Sorg er en reaktion på tab af et menneske, der har betydning i vores liv. De seneste ti års forskning har ændret vores tidligere forståelse af sorg. Tidligere troede vi, at sorg forløb nogenlunde ens for alle mennesker. At det var en fremadskridende proces, som alle skulle igennem.
Reaktioner på sorg blev opdelt i fire sorgfaser: Chokfasen, reaktionsfasen, bearbejdningsfasen og nyorienteringsfasen.
Mennesket i sorg skulle løse flere sorgopgaver for at komme igennem sorgen. Målet var, at den sorgramte skulle adskille eller løsrive sig fra den afdøde; sige farvel til den afdøde og goddag til et nyt liv.
At denne forståelse endnu er udbredt, kan vi høre på de udtalelser, mennesker i sorg fortæller, de bliver mødt med: “Nu må du se at komme over det” eller “nu må du se at komme videre!”
– Den nye forståelse
I dag ved vi, at sorg forløber forskelligt fra menneske til menneske. Sorg forløber ikke altid som en fremadskridende proces og i en bestemt rækkefølge.
Sorg forløber både som en indre proces: I den efterladtes tanker og følelser. Og som en ydre proces: Med livets helt konkrete opgaver og med de mennesker, den efterladte lever med. Sorgen fortsætter for mange efterladte med forskellig intensitet resten af livet.
I denne nye måde at forstå sorg på bevæger sorg sig i en vekselvirkning mellem to spor. I tabs-sporet (mellem fortid og nutid), og i det genoprettende spor (mellem nutid og fremtid). Den nye måde at forstå sorg på har fået navnet “to-sporsmodellen”.
To-sporsmodellen
Det tabsorienterede spor handler om at håndtere sorgens smerte og følelser, om savn, minder og længsel efter afdøde.
Det genoprettende spor handler om at håndtere den nye hverdag, hvor man som efterladt skal gøre nye ting, få nye roller og skabe sig en ny identitet.
Den efterladte skal således forholde sig til sorg på flere områder på én gang. Sorgen bevæger sig mellem de to spor hele tiden.
I det ene øjeblik vil den efterladte være optaget af sorgen og i det næste af den nye hverdag. På den måde tilpasser vi os gennem sorgen det forandrede liv.
Det tabsorienterede spor
Når ægtefællen eller samleveren dør, kan det ofte i begyndelsen være svært at forstå, at tabet er endeligt. Ægtefællen er der ikke, hverken når man vågner om morgenen, eller når man går i seng om aftenen.
Når sorgen bevæger sig i det tabsorienterede spor, forsøger man som efterladt at forstå, at forholdet til den afdøde ægtefælle har ændret sig for altid, og at han eller hun aldrig kommer tilbage.
Samtidig prøver mange at finde en måde, hvorpå man kan bevare et tæt bånd til den afdøde ægtefælle.
Som efterladt har man brug for at tage sorgen bid for bid i det tempo, der er passende for lige præcis ham eller hende.
Det genoprettende spor
Udover at håndtere sorgens smerte skal man som efterladt også vænne sig til alle de forandringer, som tabet fører med sig. Man skal håndtere en række nye opgaver og vænne sig til en ny identitet som enlig.
I det genoprettende spor gør man nye ting og tilegner sig nye roller. Her kan det nye bestå i en række praktiske opgaver i forbindelse med indkøb, madlavning, tøjvask, rejser, økonomi og evt. børn og deres fritidsaktiviteter.
Nogle gange kan den nye verden virke skræmmende. Andre gange oplever den efterladte, at det forandrede liv giver nye muligheder.
Muligheder for at få et “frikvarter” fra sorgens følelser. Nogle efterladte fortæller, at de har været ude blandt venner og pludselig er blevet overraskede over, at de i flere timer ikke havde tændt på den afdøde ægtefælle.
Der er både positive og negative følelser i begge spor.
At veksle mellem de to spor i sorg
I sorgen oplever vi tab af vores kære i fortiden og samtidig et krav om at forholde os til fremtiden.
Med sorgprocessens forløb i de to spor gør en vekselvirkning mellem det ene og det andet spor det muligt at udholde sorgen, fordi den tages bid for bid.
Der kommer sjældent et tidspunkt, hvor man kan sige: “Nu er det overstået; nu er jeg færdig med at sørge.” Efter tab af et menneske, som har haft en stor betydning, er sorgen nogle gange i forgrunden og andre gange i baggrunden af vores tanker og følelser.
Sorgen går ikke over, og det er normalt at bliver overvældet af sorgens følelser – også mange år efter tabet eller dødsfaldet. F.eks. ved familiebegivenheder, ved højtider, ved lyden af musik, blomsterduft, gensyn med kendte fælles steder.
Både ved glædelige begivenheder og ved sørgelige begivenheder som f.eks. et nyt dødsfald i familien eller vennekredsen.
Mange mærker i den første tid udelukkende, at sorgen fylder alt og oplever kun få pauser fra sorgens følelser.
Selvom sorg forløber individuelt, tilpasser de fleste efterladte sig tabet af ægtefællen ved at veksle mellem de to spor. Det er helt naturligt og nødvendigt at skifte mellem det ene og det andet spor.
Hvis sorgen bliver meget kompliceret, kan det være en god idé at søge professionel hjælp enten hos egen læge, som kan henvise til f.eks. psykiater eller psykolog.
Reaktioner på sorg
Der er mange former for reaktioner på sorg. Nogle af dem kan være:
1. Chok
fortvivlelse, savn, længsel, tristhed, håbløshed, tomhed og fravær af følelser, vrede og aggression, angst, depression, selvmordstanker, skyld, lettelse, hjælpeløshed, ensomhed, forladthed.
2. Fysiske reaktioner
Anspændthed, manglende energi, appetitændringer, smerter flere steder i kroppen samtidig, hovedpine, mavepine, kvalme, søvnproblemer, infektioner, hjertebanken, svimmelhed, åndenød, ændret seksuel lyst.
3. Adfærdsmæssige ændringer
Social isolation, gråd, uro, irritabilitet, hyperaktivitet, opfarenhed, sårbarhed, træthed, misbrug, undgåelse af minder.
4. Kognitive reaktioner
Nedsat koncentration og hukommelse, uvirkelighedsoplevelse, manglende beslutningsevne, grublen over fortiden, bekymret for fremtiden, bange for flere tab, selvbebrejdelser, sanseforstyrrelser, fortrængning af minder.
5. Eksistentielle reaktioner
Oplevelse af meningsløshed, identitetstab, forvirring, isolation, oplevelse af uretfærdighed, overbevisninger udfordres f.eks. tro.
Kontakt os – helt uforpligtende
Vi dækker hele Syd- og Sønderjylland. Vi tager gerne en uformel og uforpligtende snak om dine behov og ønsker i forbindelse med bisættelse eller begravelse.