Foredrag og oplæg: Livet, døden og arbejdet som bedemand
Hos HB Begravelse tilbyder vi spændende og nærværende foredrag om arbejdet som bedemand, om sorg, afsked og Min Sidste Vilje. Vores oplæg giver et ærligt og respektfuldt indblik i, hvad der sker før, under og efter et dødsfald – både menneskeligt og praktisk.
Et åbent møde med et vigtigt emne
Mange synes døden kan være svær at tale om, men vi oplever, at åbenhed skaber tryghed. Gennem vores foredrag giver vi deltagerne mulighed for at stille spørgsmål, bryde tabuer og få større forståelse for de valg, man kan træffe omkring sin egen eller andres afsked.
Hvem er foredragene for?
Vores oplæg er tilpasset forskellige målgrupper, bl.a.:
- Foreninger og klubber – et tankevækkende og meningsfuldt indslag til jeres arrangement.
- Uddannelsesinstitutioner – for elever og studerende, der ønsker indsigt i faget, etik og livets afslutning. Målrettet oplæg til sundhedsuddannelserne.
- Konfirmander og unge – en respektfuld og åben introduktion til døden som en naturlig del af livet.
- Samarbejdspartnere – fx plejehjem, kirker, hospitaler, hospice og kommunale institutioner, der ønsker bedre kendskab til vores arbejde og samarbejde omkring pårørende.
Indhold og form
Vi deler personlige erfaringer, fortæller om de mange facetter i arbejdet som bedemand, og introducerer Min Sidste Vilje – et redskab, der hjælper mennesker med at tage stilling til deres ønsker for den sidste afsked.
Foredragene kan tilpasses jeres ønsker og vare fra 30 minutter til 2 timer.
Book et foredrag
Vil du høre mere eller booke et oplæg?
Kontakt os på 70 70 21 10 eller info@hb-begravelse.dk, så sammensætter vi et forløb, der passer til jer.