Bedemand med stærkt lokalkendskab

Som bedemand i byerne Skærbæk, Tønder, Løgumkloster, Toftlund, Bredebro og Højer har vi stor erfaring med at arrangere begravelser og bisættelser samt tilbyde individuel støtte og personlig rådgivning. HB-Begravelse har en særlig tilknytning til den vestlige del af Sønderjylland, hvor vi gennem årene har hjulpet lokalområdets familier med at tage afsked med deres kære.

Nærværende rådgivning

Betty Jensen har været bedemand i det vestlige Sønderjylland siden 2009. Hun ved, hvor værdifuld den personlige afsked er for familien, og at afskeden med den afdøde bliver i overensstemmelse med de efterladtes ønsker:

”Som bedemand forsøger jeg at møde mennesker, der hvor de er. Vi er alle forskellige, og jeg synes, det er en gave, når en familie har fået den afsked med deres kære, som de kunne ønske sig.”

Vi vil altid gøre vores yderste for, at det sidste farvel bliver helt som ønsket. Hos HB-Begravelse står vi klar med råd og støtte, når du har brug for en kompetent og nærværende bedemand i Skærbæk og Vestsønderjylland.

Omsorgsfuld hjælp i en svær tid

Vi tager os den tid, der er behov for til samtale og planlægning af det sidste farvel. Som din bedemand har vi et stort ønske om at hjælpe med at skabe de bedste forudsætninger for en smuk og mindefuld afsked i tråd med familiens ønsker. Vi lægger stor vægt på at tilbyde en professionel og omsorgsfuld rådgivning, så du får den nødvendige ro, og den afdøde får en værdig sidste rejse.

Kontakt din bedemand i Skærbæk

HB-Begravelse dækker hele Syd- og Sønderjylland. Vi træder til og kan hjælpe med alt det praktiske i den svære tid. Du er altid velkommen til en personlig samtale i vores begravelsesforretning i Skærbæk. Vi kan også tilbyde at holde samtalen hos dig, hvis du ønsker det. Kontakt os døgnet rundt på telefon.

  70 70 21 10
70 70 21 10