Om HB-Begravelse
Som professionelle bedemænd hjælper vi dig med alle de praktiske opgaver, der skal tages hånd om, når du mister et familiemedlem eller en person, som står dig nær. Her kan du læse mere om HB-Begravelse.
Vi lægger stor vægt på at tilbyde en professionel, individuel tilpasset hjælp og service til mennesker ramt af et dødsfald, så det bliver den afsked, som de pårørende ønsker at få med deres kære.
Mange pårørende kan opleve tiden omkring og efter et dødsfald meget kaotisk og overvældende. Vi vil tage os af alle de praktiske ting, som de pårørende måtte ønske hjælp til.
Vi kan hjælpe dig med at udfylde dødsanmeldelse, kontakte præst, kirke og forsikringsselskab. Vi kan også hjælpe med at ansøge om økonomisk støtte – også kaldet begravelseshjælp.
Ring på telefon eller skriv til os.
Eksamineret bedemand Bjarne Christensen
- Eksamineret bedemand ved brancheforeningen Danske Bedemænds uddannelse
- Bjarne Christensen
- bc@hb-begravelse.dk
Jeg er født og opvokset på Nordsjælland, men har siden 1985 boet i Arnum sammen med min hustru.
Jeg har tidligere arbejdet i Falck i 36 år både som ambulancereder og i brand- og redningsarbejde. I 15 år har jeg henholdsvis været stationsleder, redningsleder og driftsleder.
Jeg er lokalt engageret og har været med i forskellige bestyrelser bl.a. i kirkelige sammenhænge i landsdelen.
Jeg har stor erfaring med mennesker i krise og er vant til at have samtaler om svære emner.
Eksamineret bedemand Henrik Kristensen
- Eksamineret bedemand ved brancheforeningen Danske Bedemænds uddannelse
- Henrik Kristensen
- hk@hb-begravelse.dk
Jeg stammer oprindeligt fra Henne-området og føler sig som en lokal mand også i Oksbøl og Varde, hvor jeg har trådt mine drengesko både i hallen og svømmehallen, ved lægen og tandlægen og hos byens handlende.
Siden 2003 har jeg været bosiddende i Esbjerg med min hustru.
Jeg er oprindeligt uddannet landmand, tog efterfølgende en teologisk uddannelse og udførte kirkelig socialt arbejde i Peru over en 8-årig periode, derefter arbejdede jeg 11 år i Blå Kors Danmark/Genbrug som konsulent og souschef.
Jeg har et stort kendskab til mange forskellige livssituationer og vant til at tale med mennesker under vanskelige forhold.
Eksamineret bedemand Majbritt Franzen
- Eksamineret bedemand
- Majbritt Franzen
- mf@hb-begravelse.dk
Min baggrund er 25 års erfaring i Kriminalforsorgen, hvor jeg har mødt mange mennesker i livskriser. Denne erfaring bringer jeg med ind i jobbet som bedemand. Jeg har tidligere været bedemand, men efter en periode med administrative opgaver, er jeg nu kommet tilbage til det job, som jeg finder så vigtigt og som for mig giver mening.
At arbejde som bedemand handler ikke kun om at håndtere praktiske opgaver, det handler om at være der for mennesker i en af deres sværeste tider. Jeg har altid haft en dyb respekt for den støtte, vi kan give pårørende, når de står over for et tab.
Jeg er gift og har 3 voksne børn. Jeg er engageret i bestyrelsesarbejde i Støtteforeningen for Hospice Sydvestjylland og hjælper også gerne til i foreningslivet bl.a. Svømmeklubben Esbjerg og Gymnastikforeningen Hermod.
Eksamineret bedemand Betty Jensen
- Eksamineret bedemand
- Betty Jensen
- bj@hb-begravelse.dk
Jeg har været bedemand siden 2009, er født i 1968, gift og har 3 voksne børn.
Som bedemand forsøger jeg at møde mennesker, der hvor de er. Vi er alle forskellige, og jeg synes, det er en gave, når en familie har fået den afsked med deres kære, som de kunne ønske sig.
Jeg er oprindelig udlært i Seem-Varming Brugsforening, og efter en årrække som medhjælpende ægtefælle arbejdede jeg i 5 år som gravermedhjælper. Og derefter var springet til jobbet som bedemand ikke så stort.
I min fritid synger jeg i Skærbæk Egnskor, har lidt bestyrelsesarbejde, – og så skal der jo også være tid til familien, ikke mindst børnebørnene.
Omsorg og respekt i en svær tid
Vi ønsker at give personlig rådgivning og sikre afdøde og pårørende en værdig sidste rejse. Vigtigheden af at gøre en forskel går igen i såvel håndteringen af afdøde som samtalerne med de efterladte.
Dette er vores “DNA”, og vi lægger alle vores værdier i vores arbejde. Værdigheden kommer til udtryk ved, at bedemændene omsorgsfuldt og respektfuldt håndterer alt det praktiske, der følger med et dødsfald.
Det at gøre en forskel for dig som efterladt er utrolig vigtigt for os i HB-Begravelse, og du er derfor garanteret både ro, respekt, omsorg og tryghed. Kontakt os gerne, hvis du har brug for en snak om dine ønsker med en bedemand.
Vi er fleksible, når det gælder dine behov
Det er op til dig, om du vil tale med os på et af vores kontorer i Ribe, Skærbæk, Løgumkloster, Oksbøl eller Esbjerg, eller om du foretrækker, at vi kommer hjem til dig. Nogle gange kan det være mere ligetil at tale om tunge ting i sit eget hjem, hvor man er tryg.
Under samtalen aftaler vi, hvilke opgaver du gerne vil have os til at stå for. Mange af gøremålene kan du som udgangspunkt selv stå for, hvis du ønsker det. I en svær tid kan det dog oftest være en stor hjælp og tryghed, at det er bedemanden med sin store erfaring i tilrettelæggelsen af højtideligheder, der tager sig af hele forløbet.