Om os

Om os

Nærværende og professionelle i en svær tid

Tilgængelig

  • Kan kontaktes døgnet rundt
  • Er åbne og lydhører
  • Er synlige og udviser nærhed
  • Er fleksible og forandringsvillige

Troværdig

  • Holder hvad vi lover
  • Du kan have tillid til os
  • Er ærlig og pålidelig
  • Tager altid den nødvendige dialog

Kompetent

  • Er kvalificerede og dygtig til vores arbejde
  • Har overskud i en svær tid
  • Søger altid at levere bedste kvalitet
  • Er empatiske og professionelle

Handlekraftig

  • Har viljen til at løse opgaverne
  • Har viljen til at tage ansvar
  • Udviser nærvær og engagement
  • Er præcise og grundige

Hjælpsom

  • Vi hjælper også uopfordret
  • Træder til når der er behov
  • Hjælpsomme med alle detaljer
  • Sørger for et overblik

Om HB-Begravelse

Som professionelle bedemænd hjælper vi dig med alle de praktiske opgaver, der skal tages hånd om, når du mister et familiemedlem eller en person, som står dig nær. Her kan du læse mere om HB-Begravelse.

Vi lægger stor vægt på at tilbyde en professionel, individuel tilpasset hjælp og service til mennesker ramt af et dødsfald, så det bliver den afsked, som de pårørende ønsker at få med deres kære.

Mange pårørende kan opleve tiden omkring og efter et dødsfald meget kaotisk og overvældende. Vi vil tage os af alle de praktiske ting, som de pårørende måtte ønske hjælp til.

Vi kan hjælpe dig med at udfylde dødsanmeldelse, kontakte præst, kirke og forsikringsselskab. Vi kan også hjælpe med at ansøge om økonomisk støtte - også kaldet begravelseshjælp.

Ring på telefon 70 70 21 10 eller skriv til os.

Kontakt os
Skriv venligst dit navn
Skriv venligst dit telefonnummer eller din mail Skriv venligst et telefonnummer

Personlig og professionel begravelseshjælp

HB-Begravelse tilbyder en nærværende og omsorgsfuld begravelseshjælp. Vi har stor erfaring i at støtte og tale med mennesker i sorg.

Det er vores største ønske at hjælpe de efterladte med at tage en smuk og mindeværdig afsked. Vi lægger stor vægt på at levere høj kvalitet hele vejen.

HB-Begravelse dækker hele Sydvestjylland, Sønderjylland og Esbjerg og tager ikke ekstra for kørsel.

Du kan altid komme i kontakt med os

Vi er synlige, åbne og lydhøre, og vi er fleksible, når der er brug for det.

Vi sætter en stor ære i at gøre en forskel og at tilpasse vores løsninger til den enkelte til enhver tid.

HB-Begravelse dækker hele Sydvestjylland & Sønderjylland

Arnum

Vestergade 1, 6510 Gram

Toftlund

Østergade 2, 6520 Toftlund

Esbjerg

Strandbygade 46, 6700 Esbjerg

Guldager - Stenudstilling

Guldagervej 70, 6710 Esbjerg

Oksbøl

Vestergade 9, 6840 Oksbøl

Eksamineret bedemand Bjarne Christensen

  • Eksamineret bedemand ved brancheforeningen Danske Bedemænds uddannelse
  • Bjarne Christensen
  • bc@hb-begravelse.dk

Bjarne er født og opvokset på Nordsjælland, men har siden 1985 boet i Arnum sammen med sin hustru.

Bjarne har tidligere arbejdet i Falck i 36 år både som ambulancereder og i brand- og redningsarbejde. I 15 år har han henholdsvis været stationsleder, redningsleder og driftsleder.

Han er lokalt engageret og har været med i forskellige bestyrelser bl.a. i kirkelige sammenhænge i landsdelen.

Bjarne har stor erfaring med mennesker i krise og er vant til at have samtaler om svære emner.

Eksamineret bedemand Henrik Kristensen

  • Eksamineret bedemand ved brancheforeningen Danske Bedemænds uddannelse
  • Henrik Kristensen
  • hk@hb-begravelse.dk

Henrik stammer oprindeligt fra Henne-området og føler sig som en lokal mand også i Oksbøl og Varde, hvor han har trådt sine drengesko både i hallen og svømmehallen, ved lægen og tandlægen og hos byens handlende.

De sidste 18 år har han været bosiddende i Esbjerg med sin hustru.

Henrik er oprindeligt uddannet landmand, tog efterfølgende en teologisk uddannelse og udførte kirkelig socialt arbejde i Peru over en 8-årig periode, derefter arbejdede han 11 år i Blå Kors Danmark/Genbrug som konsulent og souschef.

Han har et stort kendskab til mange forskellige livssituationer og vant til at tale med mennesker under vanskelige forhold.

Omsorg og respekt i en svær tid

Vi ønsker at give personlig rådgivning og sikre afdøde og pårørende en værdig sidste rejse. Vigtigheden af at gøre en forskel går igen i såvel håndteringen af afdøde som samtalerne med de efterladte.

Dette er vores "DNA", og vi lægger alle vores værdier i vores arbejde. Værdigheden kommer til udtryk ved, at bedemændene omsorgsfuldt og respektfuldt håndterer alt det praktiske, der følger med et dødsfald.

Det at gøre en forskel for dig som efterladt er utrolig vigtigt for os i HB-Begravelse, og du er derfor garanteret både ro, respekt, omsorg og tryghed.

Vi er fleksible, når det gælder dine behov

Det er op til dig, om du vil tale med os på et af vores kontorer i Esbjerg, Oksbøl eller Toftlund, eller om du foretrækker, at vi kommer hjem til dig. Nogle gange kan det være mere ligetil at tale om tunge ting i sit eget hjem, hvor man er tryg.

Under samtalen aftaler vi, hvilke opgaver du gerne vil have os til at stå for. Mange af gøremålene kan du som udgangspunkt selv stå for, hvis du ønsker det. I en svær tid kan det dog oftest være en stor hjælp og tryghed, at det er bedemanden med sin store erfaring i tilrettelæggelsen af højtideligheder, der tager sig af hele forløbet.

Vi handler, når du har behov for det

Vi har viljen til at løse opgaverne og tager ansvar. Vi udviser nærvær og engagement og er præcise og grundige, så den afdøde får en værdig sidste rejse.

Vi skaber tryghed og overblik

Vi er empatiske og professionelle og søger altid at levere den højeste kvalitet. Vi er dygtige til vores arbejde og har overskud og vilje til at støtte og hjælpe i en svær tid.

Sange og salmer til begravelsen

Sangen er en smuk afslutning på ceremonien. Der er mange muligheder inden for sangvalg, musik i kirken og evt. instrumenter. Herunder kan du få en idé til at vælge sange til begravelsen.

  • Altid frejdig når du går
  • I Danmark er jeg født, H. C. Andersen
  • Nu falmer skoven
  • Dejlig er jorden
  • Om lidt bliver her stille, Kim Larsen
Se flere sange og salmer her